søndag den 23. juni 2013

1. April - Your Reflection

Jeg kunne selvfølgelig have valgt et billede, der viser noget om mig. Hvem jeg er, hvad der definerer mig, eller i det mindste hvordan mit ansigt ser ud.
I stedet har jeg valgt dette billede. Af mig. I mit bedste genbrugsfund til dato.

Denne smukke, SMUKKE, vidunderlige, fantastiske kjole stjal min kærlighed i Skives Røde Kors, og jeg måtte bare have den!

Den sidder som en drøm. Den FØLES som en drøm. Jeg har på samme tid lyst til at have den på for altid og aldrig tage den af igen, men også til at den skal hænge på en bøjle i mit skab for evigt og se eventyrlig ud.

Jeg ELSKER denne kjole. Jeg har MANGLET denne kjole. Og dét er ikke en aprilsnar!

Skrevet d. 03.04-2012 kl. 22:59

Kjolen hænger stadig på en bøjle, dog ikke længere inde i et skab, men ude på stativet, hvor jeg kan beundre den. Jeg har haft den på en enkel gang til halloweenparty i den ungdomsklub, jeg arbejder i. Jeg malede mig hvid i hovedet, satte håret højt à la Frankensteins brud, legede lidt med noget teaterblod, og sammen med kjolen gik det bare op i en højere enhed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar