Jeg er lidt af et rodehoved, a freaking mess.
To forsvinder og én dukker op. Det skal nok blive godt, ingen tvivl om det. Spørgsmålet er, om jeg er klar...
Musikken er alt for høj, og jeg kan ikke forstå mine tanker, så jeg skifter til noget akustisk. Bare for et øjeblik, for en enkelt tanke.
Jeg har mit strongface på i aften. Dét med et lille smil, uden tænder eller tårer. Alle hader at sige farvel. Jeg er først ved at lære det.
Så jeg bider tænderne sammen, puster ud, åbner døren og går min vej. Uden at se mig tilbage.
Og jeg har mit strongface på.
Man bør tænke, før man taler. Jeg skriver, før jeg tænker. Det er bedst sådan. Var det dine eller mine ord?
Dine ord på væggen, what a slap in the face. Jeg ved, du ville ramme mig, hvor det var dødeligt.
Bullseye.
I'm fine, by the way.
Skrevet d. 19-03-2012 kl. 22:17
Kender I det med, at alle sange pludselig kan fortolkes, så de passer til ens sindsstemning?
Jeg er en god skuespiller. Der er ting om mig, som ingen ved. Og ingen opdager noget, fordi jeg - hvis jeg vil det - er virkelig god til at skjule, hvordan jeg har det. Det er en velsignelse og en forbandelse.
Jeg var virkelig a mess på det her tidspunkt. Jesus, noget rod jeg havde gang i. Thank God det er overstået. Det føles faktisk som alting efterhånden er faldet på plads, og jeg tror det har noget at gøre med, at facaderne og paraderne langt om længe er blevet pillet ned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar